Alkohol som symptom

“Jeg har ventet på at blive opdaget”

Hvis du har mistanke om, at en elev har et misbrug, skal du ikke holde dig tilbage med at udspørge den unge. Som en ung misbruger udtalte til en behandler: “Jeg har ventet på at blive opdaget”. Hvad der skal gøres for at hjælpe den enkelte afhænger naturligvis af individuelle faktorer.

Et af symptomerne på mistrivsel kan være, at den unge trækker sig fra de forskellige sammenhænge og holder sig for sig selv. Nogle unge har ikke et så fortroligt forhold til deres forældre eller kammerater, at de taler med dem om de problemer, de har i deres dagligdag, og de går derfor alene også selv med større problemer. Når nogle af disse unge efter års mistrivsel henvender sig til ungdomsrådgivninger, fortæller de ofte, at de føler sig svigtet over, at ingen voksne bemærkede noget og greb ind. For de unge, der bliver mønstrebrydere, har det ofte været en enkelt voksen udefra, der gav dem troen på, at de kunne klare problemerne.

Så vigtigst af alt: Reagér! Det handler om gøre noget for at få be- eller afkræftet sin mistanke, hvis man tror, at der er noget galt. Mange er blufærdige og bryder sig ikke om at spørge den unge, men faktisk kan man tillade sig at spørge om alt blot det sker på en respektfuld måde. F.eks. kan man indlede med: “Du har en adfærd, der bekymrer mig. Er du udsat for ….? Svarer den unge så benægtende på ens mistanke, kan man svare ” Jeg er glad for at høre, at du ikke …. Skulle det ske, at du får noget, du vil tale med mig om, kan du altid komme”. Det er vigtigt, at der skabes et tillidsfuldt forhold, hvor den unge tør henvende sig til den voksne.

De børn/unge, der bliver marginaliseret i klassen, er også dem, der løber med de problematiske grupper, og måske gør de noget, de ellers ikke ville have gjort. Medløb kan forebygges ved, at de voksne omkring dem er opmærksomme på dem og signalerer, at de interesserer sig for, hvad de laver. Derved fravælger de fleste børn/unge de mindre heldige selskab.

Det viser sig også, at intervention ift. et stort alkoholforbrug har effekt. Undersøgelser viser, at bare det, at man fortæller den unge, at man har bemærket, at han/hun drikker meget, kan få den unge til at drikke mindre.

Site logo

CVR-nr. 80910614

Børsen, 1217 København K
3374 6000
vsod@vsod.dk
Læs mere

Vin & Spiritus Organisationen i Danmark - VSOD er en brancheorganisation for vin- og spiritusimportører og grossister i Danmark. Organisationens medlemmer står for langt størstedelen af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt produktion af vin, frugtvin og spiritus.